Præmiering til Børnehuset Ved Glyptoteket

Glyptoteket 140514 (3) - web 1,1

Børnehuset Ved Glyptoteket, som er opført af Strømberg & Sahl, er et af de syv projekter, der er blevet præmieret i 2014 af Københavns Kommune.

Siden 1902 har Københavns Kommune hvert år præmieret gode og smukke bygninger og bymiljøer til glæde for byens borgere. Bygningspræmiering er en pris, der hædrer arkitekten samt bygherren.

Børnehuset Ved Glyptoteket ligger på en vanskelig, kileformet grund på hjørnet mellem Stoltenbergsgade og Tietgensgade, og bedømmelsesudvalget skriver bl.a.:

”Arkitekterne har formået at aflæse byen, så huset knytter sig til de lave bygninger i karréen og samtidig står med sit helt eget udtryk. Børnehuset Ved Glyptoteket er en anderledes dagsinstitution med et fint udflytterbørnehavemiljø, der ligger som en grøn oase midt i den mest pulserende del af byen.”

Som entreprenør på projektet forestod Strømberg & Sahl opførelsen af den nye børnehaveafdeling på 1.000 kvadratmeter fordelt på to etager samt et væksthus og tilhørende legefaciliteter til de 110 børn.

Se flere billeder og projektbeskrivelsen.

 

Der er lukket for kommentarer.